Sådan foregår et serviceeftersyn på en pumpe

Arbejde i brønde og pumpestationer er forbundet med fare, og det udføres ikke alene. Afhængig af opgavens omfang, så overholder vi arbejdstilsynets lovkrav om personel, så der altid er min. én der arbejder, én der holder opsyn og kan tilkalde hjælp.

Først registreres anlægget:

• Antal pumper i brønden
• Fabrikat og model
• Serienummer
• Effekt
• Omdrejningstal
• Spænding og frekvens

Det lyder banalt, men det er den registrering, der gør, at næste eftersyn kan sammenlignes med dette – og at den rigtige reservedel kan bestilles uden et ekstra besøg.

Pumpen tvangskøres og kontrolleres i drift, mens den stadig sidder, som den plejer at sidde. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Kører man først pumpen efter rengøring og genmontering, ved man ikke længere, om en fejl var der i forvejen, eller om den opstod undervejs.

Det er også her, de fejl fanges, der kun viser sig, når pumpen er koblet på sin egen rørføring og sit eget modtryk.

Pumpen hejses op via løftekæde og guiderør. Kraftige belægninger fjernes – fedt, fibre, kalk, sand, rust, alt efter medie.

Belægningerne er i sig selv en oplysning. Hvor de sidder, og hvad de består af, siger noget om, hvad pumpen reelt håndterer, og om driftsmønsteret passer til anlægget. Først når pumpen er ren, kan tilstanden overhovedet vurderes.

Pumpehus og klo gennemgås for revner, tæring og slid ved tætningsflader.

Impelleren/pumpehjulet er det punkt, der oftest afslører, hvorfor kapaciteten er faldet: afrundede kanter, erosion, slid, ubalance eller slagmærker efter faste dele i mediet. En impeller kan se hel ud og alligevel have mistet en mærkbar del af sin ydelse, fordi geometrien er slidt væk.

Slidringen og spalten mellem impelleren/pumpehjulet og slidringen kontrolleres. Bliver spalten større, recirkulerer en del af mediet inde i pumpen i stedet for at blive transporteret ud. Resultatet er, at energiforbruget stiger, kapaciteten falder, og pumpen kører længere for at flytte den samme mængde. Samtidig øges risikoen for tilstopning. Slidringe er derfor et af de punkter, hvor en udskiftning ofte kan betale sig, før noget er gået i stykker.

Olien kontrolleres for niveau og udseende. Mælkehvid olie betyder, at der er trængt vand forbi akseltætningen – et varsel, ikke et nedbrud, hvis det opdages i tide. På enkelte mindre modeller er oliekammeret lukket og kan ikke kontrolleres. Det noteres i rapporten frem for at blive sprunget over i stilhed.

Det er ikke kun pumpen, der slides.

Guiderøret kontrolleres for tæring og skævhed, så pumpen lander korrekt på fodstykket og tætner mod trykrøret. Kontraventilen tjekkes – er den utæt, løber mediet tilbage i brønden, og pumpen starter oftere end nødvendigt, med ekstra slitage på motor og startudstyr til følge. Skydeventilen skal kunne betjenes, også når der skal lukkes i en fart.

Løftekæde og sjækler er et rent sikkerhedspunkt. Det er den kæde, pumpen hænger i over en åben brønd.

Ledninger, kabler, rør og komponenter gennemgås for skader og tegn på overophedning: Kabelgennemføringen ved pumpen er et udsat sted, netop fordi kablet bevæger sig.

Derefter måles isolationsmodstanden på el-motoren. Faldende isolationsmodstand er ofte det tidligste målbare varsel om fugt i motoren – længe før pumpen begynder at slå fra. Måleværdien noteres i rapporten, så udviklingen kan følges fra eftersyn til eftersyn; det er tendensen over tid, der er interessant, ikke kun det enkelte tal.

Til sidst kontrolleres løse forbindelser, både elektrisk og mekanisk.

Niveaufølerne/tryktransmitteren kontrolleres og justeres. Står start- og stopniveau forkert, kører pumpen enten for kort – mange starter, høj slitage – eller for længe ved for lav vandstand.

Højvandsalarmen testes. Ikke ved at se på den, men ved at aktivere den og kontrollere, at signalet rent faktisk når frem til den, der skal reagere på det. Det er erfaringsmæssigt et af de punkter, hvor der oftest findes noget, fordi en alarm, der aldrig går, ligner en alarm, der virker.

Fremmedlegemer fjernes fra pumpestationen – klude, plastik, byggeaffald, hvad der nu er endt dernede.

Selve stationen gennemgås for synlige skader: sætninger, revner, tæring på beslag og dæksler, defekte stigetrin samt manglende dækselsikring. Det er både en driftsvurdering og en sikkerhedsvurdering for dem, der skal ned næste gang.

Pumpen sænkes ned og kobles på fodstykket igen. Det kontrolleres, at den lander korrekt og tætner mod trykrøret, og anlægget prøvekøres.

Prøvekørslen efter eftersynet har et andet formål end funktionstesten i starten. Den første viser, hvordan pumpen kørte, da I ringede. Den sidste viser, hvad I får med hjem. Er der udskiftet dele, justeret niveauer eller rettet en el-fejl, er det her, effekten skal kunne ses.

Hvert punkt afsluttes med en status: kontrolleret og i orden, ikke relevant for den pågældende model, udskiftet eller fejl. Der tages billeder undervejs, så tilstanden er dokumenteret og ikke kun beskrevet.

Rapporten dateres, signeres og udleveres. Den gør to ting: den giver næste tekniker et udgangspunkt i stedet for et gæt, og den giver jer dokumentation for udført vedligehold over for bygherre, forsikring og myndigheder. Sammen med rapporten sættes en påmindelse for næste eftersyn, så intervallet ikke afhænger af, at nogen husker det.