E-mail
Ring
Søg
Close this search box.
  • Dansk

RH Pumper søger serviceleder

Vi søger en engageret og teknisk erfaren serviceleder til at udvikle vores serviceafdeling, værksted, lager og logistik.

RH Pumper løser opgaver med overpumpninger, salg af pumpeløsninger. Vi udfører vedligeholdelse af pumper og overvågning.

Vi er kendt for høj kvalitet og service, og som arbejdsplads vægter vi sammenhold, udvikling og faglig stolthed højt. Hos RH Pumper bliver du en del af et stærkt team, der arbejder med de nyeste teknologier inden for pumper og overpumpning – og hvor der altid er plads til nye idéer og dygtige kollegaer.  

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du referer direkte til vores administrerende direktør. Du har et tæt samarbejde med vores driftschef og salgsafdeling. 

Arbejdsopgaver  

Du vil få ansvaret for at lede og koordinere den daglige drift af vores serviceafdeling og sikre effektiv planlægning og ressourcestyring samt udvikle og motivere teamet.  

Dine daglige arbejdsopgaver vil være:  

  • Ledelse og administration af serviceafdelingen, værksted, lager og logistik 
  • Daglig kundekontakt og sikring af høj kvalitet i kundeservice 
  • Koordinering af teamet og ansvar for kvalitetssikring 

Kvalifikationer 

Det er en fordel, at du har kendskab til pumpebranchen, men ikke et krav. Vi søger en kandidat, der har en høj teknisk indsigt og gerne med ledelseserfaring.  

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer: 

  • Erfaring som serviceleder, værkfører eller lignende ledende rolle 
  • Stærke organisatoriske evner og erfaring med ressourceplanlægning 
  • Gode kommunikations- og lederevner 
  • Dansk og engelsk mundtligt og skriftligt 

Personlige egenskaber 

Hos RH Pumper er der ikke to dage der er ens og tempoet er højt. Derfor lægger vi vægt på at du som person har et godt overblik og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.  

Som person må du gerne: 

  • Være ansvarsbevidst og pålidelig og besidde personlig integritet 
  • Arbejde selvstændigt og struktureret 
  • Være fleksibel og tage ejerskab 
  • Være udadvendt og bidrage til det sociale i virksomheden 
  • Være empatisk og vække tillid 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et godt arbejdsmiljø og med skønne kollegaer. Stillingen er nyoprettet, så der er mulighed for at sætte dit eget præg.  

Hos RH Pumper får du 

  • Et spændende og alsidigt job i en virksomhed i vækst 
  • Attraktiv løn  
  • Mulighed for at være en del af et engageret og professionelt team med højt til loftet og godt kollegialt sammenhold 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 5850 6065

Send dit CV og en ansøgning til info@rhpumper.dk hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. 

Om RH Pumper A/S 
RH Pumper har hovedsæde i Slagelse og søsterselskab i Sverige. RH Pumper er de største i Norden indenfor overpumpning og trendsættende på området; Vi løser mange forskellige opgaver for et væld af kunder i ind- og udland. Mange års teknisk erfaring inden for overpumpning og pumper har sikret vores kunder optimale løsninger – uanset om der skal pumpes slam med stort tørstofindhold, udskiftning af spildevandspumper, rustfrie pumper til medicinalindustrien, pumper til den tunge industri eller spændende offshore projekter.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Kontakt

Søg
  • Dansk